Tvistighedsnævnet
Afsagt af
Tvistighedsnævnet den 27. oktober 2023 i sag 19.2023
A
v/forhandlingssekretær
Morten Fischer Nielsen, 3F- Den Grønne Gruppe
mod
B
v/advokat
David Brodin Larsen
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Ida Skouvig (formand), overenskomstchef Stine Graaskov Lemke (DA) og advokat
Berit Lassen (FH). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget
juridisk konsulent Hans Toftdahl, udpeget af GLS-A, og faglig konsulent Thomas
Møller, udpeget af 3F.
Denne sag
drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse
for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Klager, A,
har ved sin faglige organisation, 3F-Den Grønne Gruppe, ved klageskrift
modtaget den 21. april 2023 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand
om, at indklagede, B, skal betale 71.627,11 kr. til hende med procesrente fra
sagens afgørelse i Tvistighedsnævnet.
Påstanden
er opgjort således:
·
Godtgørelse
efter erhvervsuddannelsesloven for mistet uddannelsesgode 40.000,00 kr.
·
Godtgørelse
efter ansættelsesbevisloven for mangelfuldt ansættelsesbevis 10.000,00 kr.
·
Løn
mv. 21.627,11
kr.
B har
påstået frifindelse.
Sagen har
været behandlet mundtligt på et møde i Tvistighedsnævnet den 11. oktober 2023
med deltagelse af klager, dennes partsrepræsentant, og indklagedes advokat.
Indklagede har ikke personligt givet møde.
Der er
under mødet i Tvistighedsnævnet opnået enighed om, at kravet vedrørende løn mv.
udgør 7.000 kr.
Den
kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er Jordbrugsoverenskomsten
mellem GLS-A og 3F. Den kollektive overenskomst suppleres af en
lokaloverenskomst mellem Foreningen af professionelle Trænere i Y og 3F
Mølleåen.
Virksomheden
er ikke via medlemskab af en arbejdsgiverorganisation omfattet af
overenskomsten.
Mellem A,
født den 17. december 2002, og B, blev der den 31. juli 2021 indgået en
uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som dyrepasser/hestemanager med
uddannelsesperiode fra den 31. juli 2021 til den 6. december 2024.
Af en
udateret skrivelse fremgår bl.a. følgende:
”Hej
N1, du får lige en opdatering
Det
går ikke så godt herude, vi er kørt fast i de samme rammer.
…
Her
den anden dag fik jeg igen afvide, at jeg bare kunne finde mig en anden
”arbejdsplads” og at der er noget galt i hovedet på mig.
Og
så har jeg fundet en mærkelig seddel hvorpå der står ”Opsigelse på mail, A og N2”
som bare ligger fremme på et køkkenbord.
…”
Skrivelsen
er vedhæftet et fotografi af den omtalte seddel, der er håndskreven.
Den 17.
august 2022 sendte A en mail til N1, 3F Mølleåen, hvoraf fremgår:
”Hej
N1 jeg har lige været ud og besøge N2 på mit gamle job og så siger hun at der
ligger et stykke papir til mig inde hos N3 så går jeg jo ind og kigger her
kommer der et billede af det og jeg har ikke tænkt mig at skrive under før jeg
har sendt det til jer mvh A.”
Det
fremsendte billede viser en udfyldt blanket vedrørende ophævelse.
Den 1.
september 2022 underskrev B blanketten om ophævelse af uddannelsesaftale. I
blanketten er anført, at uddannelsesaftalen er ophævet den 7. august 2022. Der
er sat kryds i rubrikken, hvorefter ophævelsen er gensidig. Under punktet
vedrørende begrundelsen er anført: ” A er startet på anden arbejdsplads 1.
september og vil ikke underskrive blanketten”.
Skolen har ved påtegning på blanketten noteret, at ophævelsen er registreret
den 9. september 2022.
Ved brev
af 19. september 2022 protesterede N1 på vegne af A over ophævelsen og
fremsatte krav om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr. for uberettiget
ophævelse. På vegne af B bestred advokat David Brodin Larsen kravet og anførte,
at A selv fratrådte sin stilling for at tage arbejde hos en anden arbejdsgiver.
Efter anmodning fra 3F blev der den 13. december 2022 afholdt mæglingsmøde i Det
faglige udvalg for jordbrugets uddannelser. Det var ikke muligt at forlige
sagen, og Det faglige udvalg afgav derfor en erklæring om, at
forligsmulighederne var udtømt. Sagen blev herefter indbragt for
Tvistighedsnævnet.
Der er
fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår, at A indtil august 2022 modtog løn fra B,
og at hun for september 2022 modtog løn fra N4, CVR-nr. X.
Af
erhvervsuddannelseslovens § 61 fremgår bl.a.:
”Misligholder en af parterne i
uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve.
Stk. 2. Hvis en væsentlig
forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere
brister, kan parten hæve aftalen.”
A har forklaret, at hun er 20 år. Hun fik kontakt med
B via Lærepladsen.dk. Hun var først på et prøveophold af et par dages varighed.
Derefter indgik de uddannelsesaftalen. Aftalen blev indgået mellem hende og N3,
som er en af Bs ansatte. N3 bliver også kaldt N3.
Hendes opgaver bestod bl.a. i, at hun skulle trække hestene ind og ud af
boksene, og desuden skulle hun fodre og longere dem. Hun arbejdede sammen med
en anden elev, der hedder N2.
Den udaterede skrivelse, der er vedhæftet et fotografi af en seddel, er
skrevet af N2. Den var til N1 fra 3F og drejede sig om, at det ikke fungerede
på arbejde. Det skyldtes bl.a., at der ikke blev snakket særlig pænt til dem på
arbejde. N3s tone var grim, og hun råbte ad dem. N2 skrev til N1, fordi han
tidligere havde været på besøg, da det ikke fungerede godt. Skrivelsen blev
lavet i slutningen af den periode, hvor hun var hos B. Fotografiet, som var
vedhæftet brevet, viste en seddel, som hun havde set ligge på N3s bord på
hendes kontor. På sedlen stod, at A og N2 skulle opsiges. De undrede sig og
blev nervøse for, hvad der skulle ske. Hun kan ikke huske, hvordan N2 sendte
skrivelsen til N1, men hun er sikker på, at den blev sendt.
På et tidspunkt skrev N2 til hende, at der lå en opsigelse til hende, som
hun skulle skrive under på. Hun tog den med hjem og viste den til sine
forældre. Hun blev kontaktet flere gange af virksomheden, der bad hende om at
skrive under. Hun snakkede med sine forældre og N1 fra 3F om det. De sagde, at
hun ikke skulle skrive under. På ophævelsen stod kun hendes navn. Der var ikke
sat kryds i nogen af rubrikkerne. Da hun ikke skrev under, udfyldte N3 en blanket
om ophævelse, og den sendte N3 til skolen, uden at hun havde skrevet under.
N3 havde på et tidspunkt sagt til hende, at hun skulle finde et nyt sted
at være, fordi virksomheden manglede penge på grund af krigen i Ukraine. Hun
skulle derfor rykkes ned til N4. Det var et sted, som N3 havde fundet. Det lå
også på Y. N3 og N4 snakkede godt sammen og var veninder. Hun fik at vide af N3,
at hun skulle arbejde hos N4 i 2 uger.
Hun startede hos N4 den 1. september 2022. Hun havde holdt ferie fra den
7. august 2022. Tanken var, at de skulle se, om det kunne lade sig gøre at lave
en ny praktikaftale, og hun skulle derfor være på prøve i 14 dage. Det var
noget, som N3 og N4 arrangerede, og hun blev ikke inddraget. Der blev ikke
lavet en skriftlig aftale eller en ændring af hendes uddannelsesaftale, og hun
var ikke ansat hos N4. Efter knap 14 dage sagde N4, at hun ikke kunne have
hende. N4 sagde ikke hvorfor. Hun arbejdede ikke hos B i den tid, hvor hun var
hos N4, og hun modtog ikke instrukser om arbejdet fra B, mens hun arbejdede hos
N4.
Da de 2 uger knap var gået, fik hun besked om, at blanketten om ophævelse
var sendt til skolen, og at hendes uddannelsesaftale med B dermed var ophævet.
Hun fik beskeden om ophævelse fra skolen den 12. september 2022. Hun havde ikke
fået noget at vide derom fra N3 eller B. Hun fik en kopi af ophævelsen tilsendt
fra skolen. Hun ringede derefter til skolen, fordi det ikke var rigtigt, hvad
der stod om, at hun havde fået andet arbejde. Skolen sagde, at det kunne de
ikke gøre noget ved. Hun ringede også til N1 fra 3F, og 3F fik hjulpet hende på
skole.
Det var et planlagt skoleophold. Efter et stykke tid fandt hun en ny
praktikvirksomhed, hvor hun startede den 1. januar 2023. Hun er ikke blevet
forsinket i sin uddannelse. Hun ved ikke, hvem der har betalt for hende under
skoleopholdet.
A har til støtte for sin påstand navnlig anført, at
ophævelsen var uberettiget, idet hun ikke havde søgt og fået en anden stilling.
Det var B og N3, der havde bestemt, at hun skulle være hos N4, og det havde hun
ikke nogen indflydelse på. På baggrund af det håndskrevne notat og den delvist
udfyldte blanket om ophævelse, som hun fandt i virksomheden, før hun blev
placeret hos N4, er det desuden klart, at det var virksomhedens hensigt at hæve
uddannelsesaftalen. Det hele var en plan, der gik ud på at slippe af med hende.
Det var ikke berettiget at ophæve uddannelsesaftalen på grund af økonomiske
problemer. Da ophævelsen var uberettiget, har hun krav på en godtgørelse, der
efter fast praksis udgør 40.000 kr. Virksomheden har ikke hjulpet hende videre.
Det var tværtimod 3F, der fik hende presset ind på skolen. Hun indgik desuden
først en ny uddannelsesaftale med virkning fra den 1. januar 2023.
Hun har krav på en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, idet det
ikke fremgår af uddannelsesaftalen, hvilken af flere overenskomster mellem
GLS-A og 3F der finder anvendelse. Lokaloverenskomsten
mellem Foreningen af professionelle Trænere i Y og 3F Mølleåen er desuden ikke
nævnt, selv om den er blevet fulgt ved aflønningen.
B har til støtte for sin påstand navnlig anført, at A
var af den opfattelse, at arbejdsmiljøet var dårligt, og at hun derfor selv
valgte at afbryde sin uddannelsesaftale ved at lave en ny aftale med N4. Hun
har selv forklaret, at hun var på prøve hos N4, og det indikerer klart, at hun
havde tænkt sig at indgå en ny uddannelsesaftale. Det er ikke rigtigt, at
virksomheden havde udlånt hende til N4, som er en konkurrent til virksomheden.
Det er heller ikke rigtigt, at N4 og N3 er hjerteveninder. A blev desuden
aflønnet af N4 og modtog instruktion fra hende, hvilket også viser, at hun ikke
bare var udlånt. Virksomheden var derfor berettiget til at anse
uddannelsesaftalen for ophørt, også fordi A udeblev fra sit arbejde, da hun
arbejdede for N4. Det er en fejl, når der i blanketten om ophævelse er anført,
at ophævelsen er sket pr. 7. august 2022, idet der skulle have stået 1.
september 2022. Det er i øvrigt påfaldende, at A indgik en aftale med N4, og at
hun først ændrede mening, da 3F blandede sig. Det, som A har forklaret om
forløbet, er helt udokumenteret. Det håndskrevne notat kan ikke tillægges nogen
betydning.
Hvis A har krav på en godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven, skal
den være væsentlig mindre end 40.000 kr., da hun ikke er blevet forsinket i sin
uddannelse. Hun fortsatte således i et planlagt skoleophold, hvorefter hun fik
en nye læreplads.
Ansættelsesbeviset er ikke mangelfuldt, idet der henvises til de
relevante overenskomstparter. Det er desuden uden betydning, at ansættelsesbeviset
ikke henviser til lokaloverenskomsten, idet lokaloverenskomsten er blevet fulgt
ved aflønningen og i øvrigt kun drejer sig om nogle ganske små beløb på 200 kr.
for at trække en hest til præsentation.
Blanketten
om ophævelse af uddannelsesaftalen er kun underskrevet af virksomheden, og det
fremgår af blanketten, at A ikke har ønsket at underskrive. Ophævelsen er
derfor ikke sket gensidigt som anført i blanketten, men må anses for foretaget
ensidigt af virksomheden.
Ophævelse
af en uddannelsesaftale efter prøvetidens udløb forudsætter, at modparten
væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen, eller at der foreligger
bristende forudsætninger, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61. Da virksomheden
ensidigt har ophævet uddannelsesaftalen, har virksomheden bevisbyrden for, at
betingelserne for ophævelse er opfyldt.
Virksomheden
har som begrundelse for ophævelsen anført, at A har taget anden ansættelse. A
har forklaret, at hun ikke har indgået nogen aftale med N4, men at det var
virksomheden, der havde bestemt, at hun skulle udlånes til N4.
Der er
ikke ført nogen form for bevis fra virksomhedens side for, at A indgik en
aftale med N4 om at tage ansættelse hos hende. Det håndskrevne notat, mailen af
17. august 2022 med den delvis udfyldt blanket om ophævelse og den
omstændighed, at ophævelsen ifølge blanketten skete med virkning fra den 7.
august 2022, peger desuden klart på, at virksomheden forud for den 1. september
2022 ønskede at afbryde uddannelsesaftalen. Der er derfor ikke grundlag for at
antage, at ophævelsen skyldtes As forhold.
Med den
bemærkning, at det er fast antaget i Tvistighedsnævnets praksis, at en
ophævelse, der sker som følge af en virksomheds økonomiske vanskeligheder, ikke
indebærer, at virksomheden efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, er
berettiget til at ophæve uddannelsesaftale, lægger Tvistighedsnævnet herefter
til grund, at virksomheden uberettiget har ophævet uddannelsesaftalen.
A har
derfor krav på en godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven for mistet
uddannelsesgode. Godtgørelsen fastsættes i overensstemmelse med fast praksis
til 40.000 kr. Det, som virksomheden har anført, giver ikke grundlag for at
nedsætte godtgørelsen.
Uddannelsesaftalen,
der er en elevs ansættelsesbevis, angiver ikke, hvilken kollektiv overenskomst
der finder anvendelse, idet det bemærkes, at de angivne overenskomstparter har
indgået flere kollektive overenskomster med hinanden. Uddannelsesaftalen
angiver desuden ikke, at aflønningen skete i henhold til lokaloverenskomsten,
selv om virksomheden har fulgt den. Ansættelsesbeviset er derfor mangelfuldt,
og A har som følge heraf krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
Godtgørelsen
fastsættes til 5.000 kr. Det er herved på den ene side taget hensyn til, at det
er en væsentlig mangel, at overenskomstgrundlaget ikke er oplyst korrekt, og på
den anden side, at manglen ikke har haft væsentlig betydning for tvisten mellem
parterne.
Herefter,
og da der er enighed mellem parterne om, at As lønkrav fastsættes til 7.000
kr., tager Tvistighedsnævnet As påstand til følge med i alt 52.000 kr. der
forrentes som nedenfor bestemt.
Ingen af
parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
B skal
inden 14 dage til A betale 52.000 kr. med procesrente fra denne afgørelses
dato.
Ingen af
parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Sagen kan
inden 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, indbringes for domstolene,
jf. erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 4. Såfremt sagen indbringes for
domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive orienteret.