Tvistighedsnævnet
Afsagt
af Tvistighedsnævnet den 18. marts 2024 i sag 53.2023
A
v/næstformand
Morten Fischer-Nielsen, 3F Den Grønne Gruppe
mod
B
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat
Mathias Bukhave (FH). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget
advokat Kristina Haugaard, udpeget af Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgiverforening, og faglig konsulent Thomas Møller, udpeget af 3F.
Denne
sag drejer sig om løn og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Klager,
A, har ved sin faglige organisation, 3F Den Grønne Gruppe, ved klageskrift
modtaget den 29. september 2023 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med
påstand om, at indklagede, B, skal betale 43.140,63 kr. til hende med
procesrente fra den 8. maj 2023. Af påstandsbeløbet udgør 28.140,63 kr. løn mv.
og 15.000 kr. godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
Kravet
vedrørende løn mv. er opgjort således:
B har
anerkendt at skulle betale løn mv. med 19.837,23 kr. og har i øvrigt påstået
frifindelse.
Formanden
for Tvistighedsnævnet har truffet beslutning om, at sagen behandles på
skriftligt grundlag.
Den
kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er
Jordbrugsoverenskomsten, indgået mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgiverforening og Fagligt Fælles Forbund.
Virksomheden
er ikke via medlemskab af en organisation omfattet af overenskomsten.
Virksomheden har heller ikke i øvrigt tiltrådt overenskomsten.
Mellem
A, født den 31. august 1999, og B, blev der den 27. juni 2022 indgået en
uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som landmand, husdyr, med
uddannelsesperiode fra den 27. juni 2022 til den 30. juni 2023. Af
uddannelsesaftalen fremgår, at den kollektive overenskomst inden for
uddannelsesområdet er Jordbrugsoverenskomsten mellem 3F og GLS-A. Rubrikkerne i
uddannelsesaftalens punkt 8 om lønnens størrelse, lønudbetalingsdag, og om der
er løn under evt. påbygning i hovedforløbet var ikke udfyldt i den aftale, som
parterne underskrev. Uddannelsesaftalen er registreret af erhvervsskolen den 4.
oktober 2022. Det fremgår heraf, at erhvervsskolen har sat kryds i rubrikken i
punkt 8, hvorefter lønnen udgør den gældende mindstebetaling (sats) for elever
fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, og at
rubrikken med lønudbetalingsdag er udfyldt med ”sidste bank dag i måneden”
Der
foreligger desuden et tillæg til uddannelsesaftalen. Af tillægget fremgår
bl.a.:
” Der ydes kost 2 gang dagligt uden
betaling. (derfor ingen weekendtillæg eller tillæg på hverdage). …
Overarbejde kan forekomme og honoreres
med en gældende timeløn eller afspadseres efter nærmere aftale med arbejdsgiver.
…
Ferie: man skal sørge for og få byttet
sin weekendvagt hvis man holder ferie. …
Der kan gives sikkerhedsstøvler af
arbejdsgiveren, og arbejdstøj efter aftale efter de 3 måneders prøvetid er
gået. I skoleperioden fortsætter man med og arbejde hver anden weekend som i
praktikken. …”
Det
er ikke oplyst, hvornår uddannelsesaftalen ophørte, men ifølge de fremlagte
lønsedler og beregningsark er der afregnet løn til og med udgangen af marts
2023.
I
april 2023 fremsatte 3F på vegne af A et efterbetalingskrav vedrørende løn.
Sagen kunne ikke løses ved lokale forligsdrøftelse. Kravet blev derfor indbragt
for Jordbrugets Uddannelser, der den 26. juli 2023 konstaterede, at sagen ikke
kunne forliges, idet virksomheden ikke vendte tilbage vedrørende udvalgets
henvendelse om en mødedato.
Der
er for Tvistighedsnævnet fremlagt lønsedler, virksomhedens arbejdsplaner,
klagers opgørelse af overarbejdstimer og beregningsskema.
Af
erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:
”Uddannelsesaftalen skal angive den løn,
oplæringsvirksomheden skal betale til elever og lærlinge under oplæringsophold
samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.
Stk. 2.Lønnen skal mindst udgøre den løn,
der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
A
har til støtte for sit krav vedrørende løn mv. anført, at indklagede
ikke har aflønnet hende i overensstemmelse med den gældende overenskomst, og at
hun derfor har et krav på 28.140,63 kr. som opgjort.
Vedrørende
kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis har hun anført, at
uddannelsesaftalen er mangelfuld, idet det ikke er oplyst, om lønnen udgør
mindstelønnen eller er højere, om der gives løn under påbegyndt hovedforløb og
om, hvilken dag lønnen udbetales. Hun har desuden anført, at hun ikke har
modtaget erhvervsskolens rettelser til uddannelsesaftalen. Tillægget til
uddannelsesaftalen er desuden mangelfuldt, da weekendtillæg ikke kan
konverteres til gratis kost, jf. overenskomsten § 45, stk. 5, da overarbejde
skal aflønnes med tillæg eller afspadseres efter elevens ønsker, jf.
overenskomstens § 45, stk. 4, da overenskomsten ikke giver indklagede mulighed
for at pålægge klager at bytte weekendvagter under ferie, da det er i strid med
arbejdsmiljøloven, at indklagede ikke vil udlevere sikkerhedsstøvler de første
3 måneder, og da overenskomsten ikke åbner mulighed for at pålægge klager at
udføre weekendarbejde under skoleophold. Uddannelsesaftalen og tillægget hertil
udgør samlet ansættelsesbeviset. Manglerne ved ansættelsesbeviset er væsentlige
og har givet anledning til tvister og tvivl, og godtgørelsen kan derfor
passende fastsættes til 15.000 kr.
A har
over for det, som indklagede har anført om kost, yderligere gjort gældende at
hun har oplyst indklagede om, at hun ikke ønskede kost, at indklagede ikke har
stillet hovedmåltider til rådighed, men alene lidt brød i pausen, og at hun
selv har afholdt tre hovedmåltider om dagen. Hvis der skal betales for kost,
skal der alene betales for de dage, hvor hun har været i virksomheden, og det
er ca. 100 dage.
Hun
har desuden bestridt, at hun ikke har gjort sit arbejde godt, ligesom hun har
bestridt, at hun ikke har behandlet dyrene ordentligt.
B har
til støtte for sin påstand navnlig anført, at virksomheden kan anerkende at
skulle betale beløbet på 28.140,63 kr., dog således at der heri skal fradrages
et beløb på 4.303,10 kr. svarende til den løn, som A fik for den sidste uge,
hvor hun var ansat. Der er herved henvist til, at hun blev væk, fordi hun ikke
gad arbejde, hvilket ikke er et lovligt grundlag for en sygemelding. Der skal
endvidere modregnes 4.000 kr. for kost svarende til 40 uger af 20 kr. pr. dag.
Der er herved henvist til, at det i tillægget til uddannelsesaftalen er aftalt,
at A fik kost i stedet for tillæg, at uddannelsesvejlederen har sagt god for
tillægget, hvorfor virksomheden har været i god tro, og at der derfor skal ske
betaling af den kost, som A har fået. Virksomheden har desuden anført, at der
bør foretages en helhedsvurdering af sagen, hvori skal indgå, at A har haft
mange sygedage, herunder på de søndage, hvor hun havde vagt, at hun ikke gav
møde de tre dage før påske, at hun snød med malkningen og i øvrigt har
behandlet dyrene dårligt.
Kravet
vedrørende løn mv.
Efter
erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen for A mindst udgøre den
løn, der er fastsat i Jordbrugsoverenskomsten, som er den kollektive
overenskomst inden for uddannelsesområdet.
As
krav på løn mv. er begrundet i de fremlagte bilag og Jordbrugsoverenskomsten.
Det bemærkes herved, at virksomhedens svarskrift må forstås således, at
opgørelsen af overarbejdstimer ikke bestrides. Tvistighedsnævnet lægger derfor
til grund, at A, der har været ansat i præcis 40 uger, har et krav som anført,
idet det dog bemærkes, at kravet vedrørende feriefridage alene udgør 3.352,18
kr. (beregnet som 3,083333 feriefridagstimer pr. måned x 9,237 måneder x 117, 7
kr. i timen). Feriepengekravet udgør herefter 2.625,63 kr. og pensionskravet
2.138,14 kr. Kravet vedrørende løn mv. kan herefter opgøres til i alt 26.828
kr.
Spørgsmålet
er herefter, om virksomheden med henblik på modregning har godtgjort at have et
krav på tilbagebetaling af 4.303,10 kr. for løn i den sidste uge af
ansættelsen, og om virksomheden har krav på modregning for betaling af kost med
4.000 kr.
Virksomheden
har ikke bevist, at A, der også efter virksomhedens oplysninger havde sygemeldt
sig, udeblev uden lovlig grund den sidste uge. Der er derfor ikke grundlag for
at foretage modregning med et beløb på 4.303,10 kr.
Det
fremgår af tillægget til uddannelsesaftalen, at der ikke betales for kost, og
der er heller ikke foretaget løbende fradrag herfor i lønnen, jf. herved
princippet i Jordbrugsoverenskomstens § 10. Herefter, og da A i øvrigt har
bestridt at have modtaget kost, er der ikke grundlag for modregning med det
anførte beløb. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i tillægget til
uddannelsesaftalen i forlængelse af angivelsen af, at der ydes kost uden
betaling, er anført ”derfor ingen weekendtillæg eller tillæg på hverdage”, idet
en elev i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, har krav på disse
tillæg.
Tvistighedsnævnet
tager derfor kravet vedrørende løn mv. til følge med 26.828 kr. Det bemærkes
herved, at det, som virksomheden i øvrigt har anført om en helhedsvurdering,
ikke kan føre til et andet resultat.
Kravet
vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
Med
de ændringer, som erhvervsskolen har foretaget, er der ikke grundlag for at
anse blanketten om uddannelsesaftalen for mangelfuldt udfyldt. Det bemærkes
herved, at den omstændighed, at rubrikken vedrørende løn under påbygning ikke
er udfyldt, ikke kan anses for en mangel, idet der ikke ses indgået aftale
mellem parterne om påbygning, jf. uddannelsesaftalens pkt. 5, som ikke er
udfyldt. Det er forudsat i pkt. 13 i Børne- og Undervisningsministeriets
vejledning til uddannelsesaftalen, at erhvervsskolen kan foretage rettelser i
uddannelsesaftalen, når den modtages til registrering, og at skolen derefter
sender den registrerede aftale til eleven og virksomheden. Det kan derfor ikke
føre til, at uddannelsesaftalen anses for mangelfuld, at den forud for
erhvervsskolens tilretning måtte være mangelfuldt udfyldt.
Tillægget
til uddannelsesaftalen indeholder som anført af A en række bestemmelser, som
ikke er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder efter lovgivningen,
herunder erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Der foreligger derfor mangler
ved ansættelsesbeviset, og A har som følge heraf krav på en godtgørelse efter
ansættelsesbevisloven.
3
voterende stemmer for at fastsætte godtgørelsen til 7.500 kr. da manglerne til
dels har givet anledning til tvisten.
2
voterende stemmer for at fastsætte godtgørelsen til 10.000 kr. da tillægget er
misvisende og indebærer risiko for tab af rettigheder – tydeliggjort ved, at
lønkravet i sagen i det væsentligste er baseret på, at der ikke er betalt for
overarbejde i overensstemmelse med overenskomsten.
Efter
udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes godtgørelse til 7.500 kr.
Rentekravet
3
voterende stemmer for at tage påstanden om forrentning af kravet på 26.828 kr.
vedrørende løn mv. til følge fra den 8. maj 2023 som påstået, idet disse
voterende lægger vægt på, at de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt ligger forud
for dette tidspunkt, jf. rentelovens § 3, stk. 1.
2
voterende stemmer for, at kravet vedrørende løn mv. først forrentes fra 30 dage
fra påkravet den 8. maj 2023, dvs. fra den 7. juni 2023, jf. rentelovens §
3, stk. 2.
Efter
udfaldet af stemmeafgivningen forrentes kravet på 26.828 kr. fra den 8. maj
2023
Kravet
på godtgørelse er fremsat i klageskriftet af 29. september 2023, og beløbet på
7.500 kr. kan derfor først kræves forrentet fra dette tidspunkt.
As
påstand tages herefter til følge med i alt 34.328 kr., der forrentes som
nedenfor anført.
Ingen
af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
B
skal inden 14 dage til A betale 34.328 kr. med procesrente af 26.828 kr. fra
den 8. maj 2023 og af 7.500 kr. fra den 29. september 2023.
Ingen
af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Sagen
kan inden 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, indbringes for
domstolene, jf. erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 4. Såfremt sagen
indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive orienteret.